OM OS

Vi arbejder med mælkeproduktion og mælkeproducenter, fordi vi brænder for det. Vi brænder for de faglige udfordringer og for de mennesker der står bag.

D&K-rådgiverne fokuserer på, hvad den enkelte mælkeproducent ønsker at få ud af samarbejdet med os. Du vil opleve, at eksisterende samarbejdsmodeller bliver udfordret, netop fordi vi er opmærksomme på, at mælkeproducenter er forskellige. Derfor skal rådgivningen tilpasses, så den passer til behovet hos dig og ikke koncepter eller serviceydelser, som passer til andre. Vi har fokus på at skræddersy netop den rådgivningsmodel, som giver dig mest værdi.  

D&K Gruppen har besluttet at investere 10% af vores samlede omsætning i udvikling af rådgiverkompetencer, udviklingsprojekter sammen med vores kunder og investeringer i teknisk udstyr, så vi kan bidrage værdifuldt til fremtidens mælkeproducenter. Vores største ressource er vores rådgivere, og dem investerer vi benhårdt i.

Vi har fjernet den fine indpakning i form af store rådgivningshuse, smart firmatøj og kantineordning. På den måde kan vi spare en masse intern koordinering og administration, reducere i omkostningerne og i stedet prioritere at investere i de rådgiverkompetencer, som fremtidens mælkeproducenter får brug for. Vi glæder os til at være med til at skabe fremtiden hos mælkeproducenterne.

Vi arbejder ud fra værdierne: Udvikling – tillid – tilgængelighed

VI VIL UDVIKLING

Faglig og personlig udvikling er nødvendigt både for vores kunder og os selv. Hverken rådgivningen eller landmændene kan leve af den sammen type rådgivning, som vi gav for 10, 20 eller 30 år siden. Vi tror ikke på skæbnen, men vi tror på, at mennesker selv kan være med til at forme fremtiden. Vi tror på, at din fremtid er afhængig af dine beslutninger og din vilje til at gennemføre dine beslutninger. Vi vil hjælpe dig med beslutningerne og motivere dig til viljen. Fremtiden skabes nemlig nu.

 

VI HAR INGENTING

Udover tillid og kærlighed. Til hinanden, til erhvervet og til de kunder, som vi brænder så meget for. Vi er en gruppe af dybt dedikerede og fagligt dygtige mennesker, som har sagt vores gode, sikre og faste job op, fordi vi ved, at mælkeproducenterne har fortjent en bedre rådgivning.

Vi har ingen ting. Ingen store huse, ikke noget smart firmatøj og ingen sød receptionist. I stedet har vi os selv og vores kompetencer – og det er langt vigtigere.

24-7-365

Selvfølgelig er vi tilgængelige for vores kunder. Alle ved, at en mælkeproduktion ikke lukker kl. 16 eller juleaftensdag. Os må du gerne ringe til – altid!

Vi er sikre på, at vores kunder ikke ringer uden for almindelig arbejdstid for at genere os, men fordi vi kan hjælpe med at løse et problem. Og det er jo netop det, som vi vil med vores rådgivningsvirksomhed – hjælpe med at løse problemer og sikre mælkeproducenterne det bedste afsæt til fremtiden.

Close Menu