Sund jord og klimarobust landbrug

Et introkursus i regenerativ forvaltning af landbrug og landskab. Kurset er målrettet fuldtidsbedrifter med planteavl eller kvæg.

Tilmelding

Kurset afholdes følgende dage og steder:


Den 3. marts 2026

Orremandsgaard Gods

Orremandsgaard Allé 2,

4720 Præstø


Den 5. marts 2026

Tjele Gods

Hobro Landevej 90,

8830 Tjele


Kurset er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Underviserne er: Hanne Gundersen, Lotte Nystrup Lund og Vibeke Duchwaider 


Spørgsmål kan rettes til Vibeke Duchwaider på 7175 2112 eller vid@dkg.nu.

Tilmeld mig

Program

9:00 - Ankomst og kaffe

9:30 - Velkomst - formål med kurset og intro til regenerativ forvaltning 

9:45 - Jordens frugtbarhed - forbedres via kompost med mikroliv, organisk materiale og arbejdet med den gode mineralbalance. Oplæg og demo af praktisk måling: Vi går i marken.

12:30 - Frokost

13:15 - Diversitet og Synergi - fordele ved integrering af husdyr i dyrkningssystemet så fx køer er jordbearbejdere og afgræssere. Synergi mellem produktion og natur. Oplæg og dialog om udviklingsmuligheder.

14:15 - Ukrudt - kend dit ukrudt: Forstå hvorfor det kommer og minimer ukrudtstrykket via forebyggelse. Brainstorm og dialog med udgangspunkt i det ukrudt, vi bøvler mest med.

15:00 - Kaffepause

15:15 - Praktisk erfaring med regenerative principper - oplæg fra landmand og dialog.

16:15 - Opsamling og næste skridt - ønsker og behov.

16:30  - Tak for i dag!

Baggrund for kurset

Er du også nysgerrig og forundret over, hvad regenerativt landbrug er, og hvorfor det pludselig er på alles læber? Måske har du hørt eller læst noget, men aldrig fået hele sammenhængen. 


I mange år har vi optimeret på landbruget ved at fokusere på input og effektivitet. I denne sammenhæng er jordens sundhed blevet overset, og hermed snyder vi os selv for store gevinster.


Med en regenerativ tilgang fokuseres der på at stimulere og understøtte de naturlige processer i jordbruget. I en sund og levende jord vil planternes næringsindhold og immunforsvar forstærkes og foderets kvalitet øges. En positiv trivsel i jordens mikroliv vil smitte af på planternes trivsel – hvilket igen vil have positiv betydning for bedriftens økonomi. 


Kurset tager udgangspunkt i fem kendte strategier for diversitet, som samlet giver størst effekt, og er samtidig bygget op med en god blanding af undervisning, workshop og praktiske øvelser. 

  • Jordens frugtbarhed forbedres via styrket mikroliv, organisk materiale og arbejdet med den gode mineralbalance.
  • Afgrøde diversitet via samdyrkning, under-såning, sædskifte, dækafgrøder 
  • Ikke-afgrøde diversitet via læhegn, hække, blomsterstriber, træer, billebanker - skaber levesteder for nyttedyr 
  • Husdyr integrering i dyrkningssystemet og hvad de kan gøre for diversitet og jordfrugtbarhed. 
  • Vandcyklusser genoprettes via konstant jorddække, reduceret plov, organisk materiale, vandhuller mv.


 

På kurset får du

  • Grundlæggende viden om det fantastiske mikroliv under vores fødder
  • Værktøjer til at måle på, og følge din egen jord
  • Inspiration fra en praktiker, der har stået med alle udfordringerne i egen mark
  • Et nyt perspektiv på moderne landbrug
  • En diskussion med ligesindede om, hvordan landbruget kan være en del af løsningen på både klima- og biodiversitetskrisen.

 

Skynd dig at tilmelde dig, der er begrænset antal pladser på begge kursusdage.